Har man valgt Kegnæs Friskole, som skole til sit barn, har man også valgt at lægge frivilligt arbejde på friskolen. Der er en forventning om, at hver forældre lægger ca. 40 timer årligt. Dog er der mulighed for, at ægtefællen eller andre overtager 20 af de i alt 40 timer.

At man som forælder skal lægge frivilligt arbejde på friskolen er først og fremmest, fordi Kegnæs Friskole er en familieskole, hvor alle yder en indsats, og derved får større tilhørsforhold og samvær med andre forældre.

Ligeledes er muligheden for at bruge flere penge direkte på børnene tilstede, ved at fravælge købt rengøring og håndværkere, der hvor forældre og andre engagerede kan bruge deres evner og kræfter.

Der er p.t. 11 arbejdsgrupper, man kan vælge sig ind i, foruden de 2 gange årlige rengøringsdage.

Grupperne er ”SFO”, ”Penalhuset”, ”IT”, ”Pedelgruppen”, ”Madgruppen”, "Fondesøgning","Busgruppen", "Hjemmeside", "Projekt fysiklokale",  samt Rengøring og Friskolens venner. Foruden disse grupper, vil der i løbet af året komme 4-6 arbejdslørdage med forskellige opgaver, som løses i fællesskab. Derudover vil der være små projekter, som man kan blive involveret i og melde sig til. Disse vil blive synliggjort i Penalhuset eller på vores arbejdstavle i aulaen samt blive drøftet på forældremøderne.

Har man ønsker om at deltage i andre arbejdsgrupper, end dem man er tilmeldt i, eller har man gode idéer eller andet, vil man altid kunne henvende sig hos én af bestyrelsesmedlemmerne eller på skolen.

Husk at arbejde i fællesskab ofte giver det retur, som man selv har ydet!

Kilde: ABC Håndbogen