Find mere om dette emne på: http://www.folkedrab.dk/sw50050.asp

 Inden jeg forlader disse stikord omkring dette emne, vil jeg citere følgende fra vores historiebog fra det overordnede emne, ”Det Onde”:

 ”I 1939 iværksatte tyskerne Eutanasi-programmet. Eutanasi betyder medlidenhedsdrab. …

 Formålet med programmet var at aflive fysisk og psykisk handicappede.

 På anstalterne blev sindssyge, invalide og åndssvage dræbt med indsprøjtninger med gift, gas eller kulilte fra bilernes udstødning.

 Omkring 400 mennesker, læger, chauffører, plejere osv., deltog i drabene. De gik under

betegnelsen ”Stiftelsen” og var pålagt absolut tavshed.

De pårørende fik et brev, hvor anstaltens overlæge angav dødsårsagen som en pludselig opstået sygdom.

Det fremgik også af brevet, at politiet havde beordret, at liget skulle brændes straks på grund af akut smittefare på institutionen.

Drabene blev camoufleret. Derfor kender man ikke det præcise antal.

Men det skønnes, at ca. 70.000 psykisk og psykisk handicappede blev dræbt i perioden 1939-41

I en tid hvor nynazismen igen markerer sig, er der god grund til at kende deres udsagn, handlinger, budskaber og ikke mindst deres historie!

Altså er der dømt tid til tanke og ikke mindst tid til eftertanke i ældstegruppen.

I uge 45 drager Jacob, Monique, Kenn og Martin i praktik og i uge 46 følger Clara efter. Mere om alt dette i det kommende nummer af Penalhuset

Med ældstegruppehilsen

fra Jens

Her følger et udpluk af vise ord fra kanorapporterne.

Ud i den store verden…

Da jeg efter en time (plus moms) fik snøkket færdig, gik det op for mig, at det her var dagen. Dagen hvor mit liv ville blive forandret for altid! Det var nemlig afrejsedagen for det som skulle blive mit livs fedeste og bedste lejrtur, nemlig KANOTUREN!!!! Ja kanoturen, den mest fede, vilde og mest overpowered lejrtur nogensinde var så tæt på. Jeg var totalt klar til at tage af sted…

Hvert fjerde år drager de ældste elever på Kegnæs friskole af sted til de blanke søer i Sverige. Omtrent en uge under forholdsvis primitive kår. En uge fuld af spænding, glæde, tårer og savn. Kosten er rugbrød og dåsemad. Ingen mor og far, ingen computerspil, ingen mobil, ingen blød seng og intet toilet. Turen er ikke for de sarte sjæle, men på Kegnæs Friskole tager man det som en mand, det er alle fra 6.-9. klasse der deltager på overlevelsesturen og selv de mindste overlever dog. Både store og små kæmper sammen mod søerne og de bølger, der til tider forekommer at fremstå truende.

Jeg vågnede med et sæt, tankerne fløj omkring i hovedet på mig. ”Kanotur, kanotur, kan jeg klare det?” ”Hvad hvis jeg ikke kan?” Og en masse andre kan? Jeg var spændt, det var min første tur i udlandet eller bare lejr uden mor eller far.

Mandag morgen inden uret var gået i gang med at vise hvad klokken er, ankom vi så til Gustavfors, hvor ham gutten, som skulle give os vores kanoer, var stået tidligt op, så vi kunne få vores kanoer. Så allerede inden Djävulen havde fået sko på, sad vi 41 mennesker fordelt på 20 kanoer.

Efter en hård rejse med bus og færge og så bus igen, ankom vi endelig til kanoudlejningen totalt trætte. Vi slaskede ud af bussen og tog derefter vores bagage og begyndte at pakke det ind i store, sorte plastiksække. Det var rædselsfuldt koldt og tidligt om morgenen. Det var fugtigt og den hårde vind skød os i ansigtet. Hvorhen du end kiggede, så du udmattede trætte ansigter, som mødte ens blik med en kold og forvirret stemning.

Krise på 1. dagen…

En vild storm ud over den iskolde sø og to slappe snakketanter i en kano er bare ikke en god cocktail. Vi sakkede bagud. Vi gik begge næsten i panik og sad med tårer i øjnene. Lige indtil et kæmpelys blændede os. Det store lys kom tættere og tættere på. Det var vores redningsmænd. Vores skytsengle.

Vinden var gået i vrede. Det blæste simpelthen så meget, da vi kom længere ud på søen. Det var rigtig svært at komme frem i de små kanoer, men vi nåede til vores første stop.

Kulde, træthed, nervøsitet, irritation, blæst og myg. Førstehåndsindtrykket var vist ikke ligefrem i toppen. Alt i alt startede det med at se ud til at blive en meget lang uge.

Den hårdeste dag var helt klart den første. Jeg troede, at jeg skulle dø! Jeg troede seriøst ikke, at jeg ville kunne holde det ud hele ugen igennem, men da så næste dag var overstået, var det kun blevet bedre alt sammen.

Men i løbet af natten kom kulden så småt krybende. Har aldrig i mit liv frosset så meget, det føltes som om samtlige af mine kropsdele manglede og soveposen varmede ikke meget. I det øjeblik ligger man bare og fantaserer om en dejlig varm seng, en dejlig dyne og et dejligt varmt værelse.

Lejrliv…

Vi skulle have boller i karry. Det var nok det værste mad, som vi fik. Oversaltede ris og koldt kød, Nå ja, skidt pyt, Så havde vi nemlig fundet det ”bedste” sted at placere vores telt. På en lille skråning og oven på en rod. Imens jeg sov, faldt jeg ned i hjørnet af teltet.

Noget der også gjorde mig glad var om aftenen, hvor vi alle sad om bålet og fortalte vitser. Historier om ”fiskefilet” og bare at hygge, det gør mig lykkelig.

Det andet er nok min favorit. Det var da jeg vågnede onsdag morgen ved, at nogle listede forbi vores telt. NN og NN lå og sov, mens jeg lyttede til mændenes hyggelige mumlen om kaffe. Det var så dejligt at møffe sig ned i sin sovepose, mens et blødt lyst skær fra morgensolen skinnede ned gennem teltet.

Da vi den aften var færdige med at spise, tog nogle af drengene ud for at fiske igen. NN og jeg ville hellere ud at gå. Vi kom længere og længere væk fra lejren og lige pludselig var det ved at blive mørkt. Så høvlede vi hjem, så hurtigt vi nu kunne.

Den lejr vi ankom til var smuk. Den havde det der lidt magiske, som jeg var blevet betaget af fra Sverige. Bare udsigten nede fra kanoerne var vidunderlig. Vi fik da nogle hyggeture ud på de små øer omkring lejren. Her hang vi tirsdag og onsdag.

Bålet var blevet tændt. Dets hidsige røde og orange flammer kastede varmen ud på os, som sad omkring bålet. Resten af dagen var fri og stod på afslapning. Om aftenen skulle vi lave aftensmad og sad rundt om bålet.

Naturen…

Naturen var også utroligt smuk og jeg nød at gå rundt på en af klippeøerne, der var ca. 4,5 meter høj og utrolig stejl. At komme op på toppen af den ø var en udfordring, som kunne være rimelig vanskelig med et forkert skridt. De små vandfald gav en følelse af , man var kommet væk fra civilisationen og ud i det frie og primitive liv.

Min helt specielle oplevelse var nok det helt fantastiske svenske landskab. Det var helt vildt fantastisk flot. Man kan ikke beskrive det bare at se på øen og se ud over søen, som var så stille, rolig og reflekterede bare alt. Det var helt vildt fantastik at se på. Man skal nærmest se det selv, for at kunne fatte det.

Mennesker omkring os…

Det gav en følelse af lettelse og frihed at være derude og sejle sammen med en god og snaksalig kammerat. De mennesker, jeg havde omkring mig, var fantastiske og hjælpsomme alle sammen. De første, der kommer på land, hjælper med at bære forsyninger i land og trække kanoerne ind. Det viser bare, hvor meget man kan klare, hvis man hjælper hinanden.

Fiskeri…

Jeg tog et par kast, og pludselig på mit tredje kast var der fisk. Først gik jeg lidt i chok, hvilket ikke var så smart, fordi det resulterede i at jeg var meget tæt på at komme ud og bade. Men jeg kom langsomt til mig selv igen, og først der gik det op for mig at jeg kæmpede med en fisk. Lidt efter lidt blev fisken træt, hvilket jo også var meningen, for jeg skulle bare ikke miste min fisk. Heldigvis havde både NN, NN og NN set den, så de var vidner på, at jeg havde bid, hvis NN nu ikke ville tro mig. Men efter et par minutter fik jeg stille fisken i land, og først der kunne vi se hvor flot den var, det var en flot blank 45 cm regnbueørred, hvilket er en svær fisk at fange.

Så fandt jeg også et nyt talent: nemlig at fiske. Godt nok har jeg prøvet at fiske før, men dengang fandt jeg ikke den samme ro i at fiske, som jeg gjorde denne gang, for det er dejligt og afslappende at fiske.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                

Hjemme igen…

Jeg vil aldrig glemme denne kanotur, fordi den har gjort så meget indtryk på mig og fordi jeg har set, at der er en verden uden mobil, facebook og alt det andet luksus i hverdagen.

Skal jeg være ærlig, ville jeg nok aldrig tage af sted på sådan en tur igen, men det var en virkelig god tur socialt og det var godt at komme tæt på nogle af de yngre kammerater. Der var bare en smule for meget vand for mit vedkommende.

Jeg synes, det har været en helt utrolig tur. Det har været sjovt og jeg har snakket meget mere med nogen, man næsten aldrig snakker med. Jeg har fundet ud af, hvor hårdt det er at sejle i kano i blæst og regnvejr og hvor meget samarbejde det kræver at sejle i kano i blæst og regn, men også hvor sjovt det er.

Starten af turen var bare ren lort og jeg ville gøre alt for at komme hjem. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke kom det. For hele turen har bare været en stor, dejlig oplevelse, som man kan fortælle om i mange år, og man kan i hvert fald sige, at jeg har lært noget.

Men det var alligevel herligt at komme hjem, sove i sin egen seng og sidde på et ordentligt wc. Jeg tog tre bade efter, at jeg vågnede fra en flere timers søvn.

Men jeg kom igennem det i live! Og det er det allervigtigste, nu er jeg stolt af mig selv og kan sige, at jeg kom igennem det. Jeg har haft en uforglemmelig tur med de sejeste mennesker.

Senere på morgenen da vi så kommer hjem til skolen, står alle de små og alle forældrene med danske flag og tager imod os, så det var virkelig fedt. Og så var kanoturen officielt erklæret for slut.    

Den sjoveste og hårdeste tur nogensinde. En både fysisk og psykisk hård tur, hvor alle kæmpede, og nogle brød deres egne grænse. Men også en fantastisk morsom tur med vandede vitser og jokes ved bålet. En tur der forstærkede vores fællesskab og sociale samvær.                                                                                

Ældste- og Lille Ældstegruppenyt.

Årets udspil har været spændende, talentfuldt, indholdsrigt og

 lover godt for skoleåret 2011-12.

Bag os ligger grundfagsuger med spandevis af matematik, ca. 50% af vores geografipensum, stile, artikler og ikke mindst en justering af vores

kompetencer i færdighedsregning.

Første skoledag med fælles morgenbord ligger lysår bag os og dog rækker det sine lange arme ind i nu’et.

Ikke morgenbordet men derimod elevernes målsætninger fra 1. skoledag står lyslevende skrevet ikke i sand i beton!

Her følger nogle af elevernes målsætninger – anonyme i dette forum:

Blive stærkere fagligt. Hovedsageligt matematik og geografi.

Være optimistisk og positiv.

Lære ligninger uden at glemme hvordan man laver dem igen.

Få lavet de ugeopgaver!

Lade være med at forstyrre andre.

Blive bedre til stavning og matematik.

Jeg vil være bedre til at presse mig selv for at blive klogere.

Øge min koncentration.

Blive bedre til dansk.

Turde mere, tro mere på mig selv, sige mere og række hånden mere op.

Lære at slappe af (mindre tanker – bare være)

Være demokratisk.

Mere åben, mere glad, mere selvstændig og være udadvendt.

Øge min koncentration fra forrige års 30% til 120%.

Smile og være glad. Være der for alle.

Være mere relevant aktiv i timerne.

Blive mere social i klassen.

Jeg vil have gode karakterer i år.

Jeg vil gene have en rygrad.

Jeg vil gerne fokusere på matematik og skrive notater til det jeg arbejder med.

Jeg er meget uvidende om hvad, der sker i verden omkring mig og det vil jeg ændre.

Være mere tilfreds med det jeg laver og at ikke alt behøver at være perfekt.

Se! Alt dette lover godt for det kommende skoleår.

Vi har desuden været samlet til et hyggeligt og opbyggeligt forældremøde med ca. 30 mennesker samlet oppe under taget i Fyrtårnet – ingen frøs!

Enten i dette eller i næste udgave af Penalhuset dukker elevernes tanker og beretninger fra kanoturen op. Jeg kan dog allerede nu sige tak til store og små for en imponerende overlevelsesevne og oplevelseslyst i

Dalslands smukke landskab.

Friskolehilsner fra Jens

Disse smukke, unge og kloge mennesker eller måske bare

mit livs ”allerbedste ældstegruppe” – igen, igen!

Bag os ligger den fælles vej, som vi har fulgt

med livsfarlige, afgrundsdybe slugter,

fantastiske udkigsposter, investeringsperler, lattermilde rastepladser, de stille laguner

og alle de fantastiske, elastiske, fælles oplevelser.

I den sidste tid har der været tid til eksamen og de dertil hørende

lidelser.

Vi stoppede op ved Brønderslevsagen og forundredes over

de ansvarliges manglende evne til at tage ansvar

og vi tænkte på de smås

lidelser!

Vi har læst Tove Ditlevsen og snakket køn, arbejderklasse og børns

lidelser.

Vi har snakket om ”gamle dage” i deres tidlige og senere skolegang -

også her mødte vi sandelig en enkelt

lidelse.

De har sukket dybt over de mange afgangsprøvers indbyggede

lidelser.

Vi har endnu engang hygget os med Michael Strunges digte, forbandelser og

lidelser.

Alligevel har vi hver dag nydt hinanden,

nydt de velsmagende menuer fra køkkenet,

nydt fremtidsdrømmene,

nydt sangene til morgensamlingerne,

nydt samværet med store og små på friskolen

kort sagt

nydt friskolens puls.

og ikke mindst har jeg i den grad nydt og respekteret

at de sammen har skabt ældstegruppen 2010-11.

En ældstegruppe som kalder på smil og lyse minder!

Tak til Kevin, Glenn, Louise, Camilla, Sissel og Charlotte!

Med ønsket om en lys og smuk fremtid til jer alle

og

med ønsket om en smuk og glad sommerferie

til store og små på friskolen

fra Jens.

Eleverne skal pt. til 10! eksaminer inden for følgende områder:

Obligatoriske skriftlige:

·         Dansk – diktat.

·         Dansk – stil.

·         Dansk – læsning.

·         Matematik – problemregning.

·         Matematik - færdighedsregning

Obligatoriske mundtlige:

·         Dansk

·         Engelsk

·         Fysik

Ét af følgende udtræksfag:

·         Biologi eller

·         Geografi

Èt af følgende udtræksfag:

·         Tysk mundtlig eller

·         Tysk skriftlig eller

·         Engelsk skriftlig eller

·         Kristendom eller

·         Historie eller

·         Samfundsfag eller

I dette nummer af Penalhuset vil jeg forsøge at få lagt dette års læseprøve ind. I kan så forsøge jer ud i læsningens kunst med 30 minutter til løsning af opgaven. Bagerst i skolebladet vil der være en facitliste samt karakternøgleJ God appetit!

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er diktat?

Jo, det består delvis af en ”rigtig” diktat, indsætningsdiktat, grammatikdel, kommadel samt finde fejl i en tekst.

Hvem retter de skriftlige opgaver og giver karakterer?

Atter i år sendes de skriftlige opgaver til censorer, som er udpeget af undervisningsministeriet. De lander på skriveborde på Fyn, på Sjælland og i Jylland. Her rettes de og der gives karakterer. Herefter retter den enkelte faglærer på friskolen og derfra gives karaktereren. Censors karakter er bestemmende/dominerende!

I år:

Har de udtrukket biologi som det ene udtræksfag. Det andet fag blev for første gang skriftlig tysk, hvor eleverne skal til en 3-timers prøve.

Dansk:

Ved den mundtlige afgangsprøve i dansk vælges der mellem prøveform A og prøveform B. Ældstegruppen skal op til prøveform A.

Prøveform A tager udgangspunkt i et oplæg, der er ukendt for eleven. “Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.

Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst ved, at forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt område – fordybelses-område – som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han – i samråd med læreren – sit prøveoplæg.

Mange af de danskfaglige forhold, som indgår i prøven, er identiske med prøveform A.

Hvad kan eksamen og karakter bruges til?

Tja, det er en evaluering af 9 års skolegang og indeholder delvis nøgler til de fremtidige uddannelsessteder. De er for den enkelte elev en konkret pejling og delvis måling af færdigheder inden for de givne discipliner.

Hvad fortæller karaktererne/ikke?

Tja, listen er vist lang/uendelig:

·         Graden af social kompetence.

·         Graden af livsglæde.

·         Udviklingspotentialer!

·         Graden af medborgeregenskaber.

·         Ikke ét ord om de kreative talenter.

·         Graden af medmenneskelig forståelse.

·         Graden af ansvarsfølelse.

·         Graden af ”Det Ordentlige Menneske”.

·         …

·         Fortsæt selv!

Ældstegruppen lige nu:

Tirsdag d. 8. maj har de afsluttet 7 skriftlige eksaminer: diktat, læseprøven, dansk stil, skr.

Tysk, problemregning, færdighedsregning og biologi.

Tilbage resterer 3 mundtlige prøver: engelsk, dansk og fysik.

Og en smuk dimissions- og farvelfest!

Ældstegruppesmil fra Jens

Ni hau! :)

En lille hilsen fra Riget i Midten fra alle os, der i den grad nyder den kinesiske kultur og oplever en rejse for livet! :)

Vi ville have sendt jer en hilsen i går, men det var umuligt at komme igennem til det danske netværk - nærmere bestemt friskolens hjemmeside, så vi måtte gå igen med uforrettet sag fra hotellets pc-rum.

Siden sidst - har vi bl.a været på tur til Cloisonne-fabrikken, hvor vi kunne følge processen fra kobbervase til det færdige resultat. En yderst langvarig proces, da alt er håndlavet ned til mindste deltalje! Intet at sige til at slutproduktet ikke hører til i den billige ende! Turen gav også anledning til en snak omkring bl.a arbejdsforhold.

Åndernes allé med de smukke statuer og Ming-gravene er også blevet besøgt og flere historiske fortællinger er blevet fortalt af vores søde guide James. :)

Den store Mur har gjort stor indtryk på os alle! :)  En ualmindelig stor oplevelse at gå på den kinesiske mur og forestille sig det kæmpe arbejde, det kæmpe slid, det må have været for kineserne i hin tid, da muren blev bygget for at beskytte Kina mod indvardering fra de forskellige folkefærd. Derudover bød muren på både stejle, nærmest lodrette trapper, høje trin og personlige overvindelser! Vi havde valget mellem en meget stejl tur på den ene side og en lidt mere moderat rute på den anden side og vi delte os i 2 grupper. Charlotte, Sissel, Glenn, Lars og Denni valgte den stejleste rute, vildt sejt! Sissel kom først op til det højeste punkt. :)
Camilla, Kevin, Louise, Jens, Jan og Renate valgte den anden rute og omend det ikke var den stejleste, så bød den alligevel på mange stejle steder med mega høje trappetrin! Louise var den, der kom først op til det højeste punkt på denne rute og vandt undervejs en stor personlig sejr! :)

På vej hjem til hotellet gjorde vi holdt i en lille landsby. Vi blev venligst budt indenfor af en landsbyboer. Og oplevede dermed den store kontrast mellem det mere moderne Beijing (medmindre vi bevæger os ud i Hutongerne) og landsbylivet. Meget tankevækkende!

Mange oplevelsesrige hilsner til store og små på friskolen samt til forældre, bedsteforældre og andre venner af friskolen. :)

Zái-jian til vi snart ses igen fra alle os i Beijing. :)