Hvor er det dejligt at se en så engageret Friskole, som vi fik set med opsætningen af musical Grease hvor både elever og lærer fik prøvet nogle grænser af, men hvor opgaven blev løftet flot, sikke en oplevelse. Med fulde huse og stående bifald. Vi kan kun være stolte af vores børn. Helle er kommet tilbage, og har nu overtaget 8. klasse, og Jens kan derfor nu koncentrere sig om at føre ældstegruppen til eksamen. Mere støtte til Kegnæs Friskole, Fondsgruppen har søgt midler hos Fabrikant Mads Clausens Fond, som har kvitteret med en check på kr. 20.000 til det nye fysiklokale. Fysiklokale gruppen er også i gang, i løbet af denne måned vil de have en detalje beskrivelse af projektet klart, både med tegninger af lokale samt liste over inventar og budget. Første uge af november gik med forældresamtaler, og igen i år var der mulighed for at komme til at tale med os i bestyrelsen. Det var der rigtigt mange der benyttede sig af, og det vil vi gerne sige tak for. Det er på baggrund af Jeres tilbage meldinger vi kan forbedre os eller fastholde de gode initiativer på Kegnæs Friskole. I skrivende stund har bestyrelsen ikke haft et møde hvor vi kunne evaluere samtalerne, men vi vil vende tilbage med en opsummering af plusserne og minusserne, ud fra de spørgsmål i fik. Fancy Friday den 25.11 er der lagt op til at der skal lyttes / danses til god musik. DEE JAY JAXE-D og DJ BOESEN kommer og spiller tidens musik. Julen og året afslutning nærmer sig og derfor skal vi huske at sætte kryds i kalenderen til to arrangementer. Det første er Lucia og krybbespil tirsdag d. 13.12 og det andet arrangement er tirsdag d. 20.12 hvor der er julefrokost og sidste skoledag inden juleferien. Bestyrelsen på Kegnæs Friskole |